Dea Sofie Kudsk Graubæk
Jeg har været en del af Team Ycity næsten siden begyndelsen. Jeg deltog dog først i Ycity 2009 i Roskilde. Det var en fed uge, jeg husker stadig den fantastiske Ycity Spirit og fællesskabet.
Nu er jeg engageret i og meget dedikeret til Ycity Productions, hvor jeg er projektleder sammen med Rasmus. Jeg føler virkelig for dette projekt – det kan skabe forandringer. Noget jeg godt kan lide ved Ycity er at give og modtage, alle kan bidrage med noget værdifuldt. For mig er det vigtigt at handle, jeg er ikke interesseret i en rolle som tilskuer.
Udover Ycity har jeg lavet en del andet frivilligt arbejde, lige fra lektiehjælp på Nørrebro til et par dages markarbejde i et økologisk kollektiv dybt inde i Perus jungle. Dette fører mig frem til en anden meget vigtig ting i mit liv – nemlig at rejse. Jeg har blandt andet rejst i Sydamerika og store dele af Europa. Og i løbet af 2012 tager jeg igen ud i den vidunderlige verden.











